Besøg os og få ideer og brochurer over ture i området. Du finder aktive naturoplevelser i Dronninglund Storskov, Vildmosen og på Jyske Ås. Er du til historiske oplevelser, er der mulighed for besøg på Dronninglund Slot og Voergård Slot. Du kan endda deltage i et aftentaffel på Voergård Slot eller besøge vores museer og høre historien om fiskeri i gamle dage, maling af mel på Dorf Mølle, veteranbiler/traktorer eller Vildmosens historie.
Tag en shoppingtur til Brønderslev, Dronninglund eller Hjallerup. I Brønderslev finder du Nordeuropas største Rhododendronpark. Du finder også markeder i Hjallerup, Brønderslev, Jerslev, Asaa og Flauenskjold.
Oplev kulturen i Dronninglund Kunstcenter. Her finder du også en galleributik og rundt om i hele kommunen har du mulighed for at besøge de mange kunsthåndværkere og gårdbutikker.