At finde vej i universitetets mange tilbud kan for udefrakommende ofte være en kompliceret opgave. Derfor har Aalborg Universitet nu igangsat programmet AAU Matchmaking. AAU Matchmaking skal gøre det lettere for interesserede at få adgang til universitetets viden.
AAU Matchmaking består af flere indgange, som skal sikre denne lette indgang til Aalborg Universitet.
Matchpoints
Aalborg Universitet har etableret en række fysiske mødesteder rundt omkring i landet; Matchpoints. Disse Matchpoints indeholder informationsmateriale om universitetet, så interesserede har mulighed for at danne sig et overblik over mulighederne for samarbejde på Aalborg Universitet.
Eksterne matchmakere
Med deres primære base i lokale erhvervsfremmende initiativer rundt om i landet kan eksterne matchmakere tilknyttet AAU Matchmaking projektet hjælpe lokale interesserede med at finde frem til de rette institutter samt guide bedst muligt i forbindelse med et ønske om samarbejde med Aalborg Universitet.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med nogen uden for universitetet, som har erfaring med samarbejde med universitetet, er du velkommen til at kontakte din lokale eksterne matchmaker, som du bl.a. finder hos Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter. Denne eksterne matchmaker kan guide dig videre til de relevante personer i universitetets organisation og hjælpe dig med at få etableret den første kontakt.